Om os
Om os
Kring Chokolade har eksisteret siden 30. september 2004. På denne dag overtog Rikke Kring det gamle Elite-Chokolade, der hidtil havde lagt navn til ”chokoladelokalerne” på denne adresse. Samtidig med overtagelsen blev der etableret et opdateret og funktionelt chokoladeværksted, der gav anledning til at lave håndlavede chokolader.
I 2011 kunne lokalerne ikke længere følge med udbuddet, efterspørgslen og chokoladedrømmene. Derfor flyttede Kring Chokolade til Gimbels Gyde, hvor der i samme ombæring blev udvidet med kageproduktion. Dette betød, at der nu kunne eksperimenteres med alt fra islagkager til tærter.
I oktober 2020 returnerede Kring Chokolade til Algade, som siden da har haft yderligere vokseværk. Lokalerne tæller nu et større konditori med plads til kurser, en butik, et hjemmebryggeri og selvfølgelig en masse gæster med søde tænder.
Rikke Kring Jensen er uddannet konditor og har rejst verden rundt i søgen efter chokoladeinspiration af forskellig slags. Dette kommer alle vores gæster til gode hver dag. Hun ejer Kring Chokolade sammen med Peter Jørgensen.
Kring Ummm
Chokoladeværdier
Vores værdisæt og principper bærer præg af høj kvalitet og professionalisme. Vi sætter en ære i at kunne tilbyde chokolade af høj kvalitet, der lever op til de højeste chokoladestandarder.
Vi går op i økologi og naturlige produkter og gør vores ypperste for at lade dette skinne igennem vores sortiment.
Vi elsker chokolade, fordi det giver os mulighed for at være kreative med smage såvel som udseende. Besøg vores chokoladebutik og bliv fristet af vores store udvalg af både håndlavede chokolader, kager og desserter, der alt sammen er kreeret med kærlighed.